Vi er heldige at bo i et land som Danmark, hvor vi har adgang til tilgængelig natur og havet, og er der noget, som vi bør dyrke for at være i trivsel, så er det naturen, der bare bidrager med SÅ meget positivt for os mennesker. Vi skal huske på, at vi mennesker stammer ude fra naturen, der er vores oprindelige habitat. Vil du gerne gøre noget godt for dig selv, og give dig de bedste kort på hånden, så skulle du til implementere en regelmæssig praksis, hvor du kommer ud i naturen og den friske luft. Natur er ren terapi for os mennesker – ting, tanker og bekymringer har det med at slippe os, og ideer og nye perspektiver har det med at indfinde sig i os blot ved, at vi opholder os udendørs. Det er ret fantastisk og magisk, og derfor burde du se at komme ud mest muligt. Der er så mange forskellige sundhedsfordele ved at bruge naturen aktivt, både på det fysiske og mentale plan.